Øre, næse og halsklinikkenvedSpeciallæge Peter SchreyerAdresse: Vognporten 6, 2620 Albertslund · Telefon: 43 64 38 84 |
Tæthed i næsenProblemer med tæthed i næsen, gener fra halsen med tørhed, sejt slim samt snorken, er ofte forårsaget af dårlig luftpassage igennem næsen.Disse symptomer kan til dels afhjælpes med næsespray af hormontypen. Dette vil give en bedre luftpassage gennem næsen, mindre skorpe tendens og dermed en mindre snorken selvom den ikke fuldstændigt vil forsvinde. I og med luftpassagen gennem næsen bedres, vil fugtningen, opvarmning af luften til svælget blive væsentligt bedre, medførende at de gener man har fra svælget med sejt klistret sekret, varierende katar symptomer formentligt også vil bedres, dog ikke i løbet af en uge, men snarere i løbet af måneder, da tilstanden oftest har stået på igennem længere tid. Katar symptomer kan også skyldes mavesyre der løber op i spiserør og svælg og ætser slimhinden. Hvis man har mange problemer med næsen med skorper, hvor næsespray ikke er nok, kan man skylle næsen - begge næsebor med isotonisk saltvand i målestok 9 gram per liter nogle timer før man bruger næsespray for bedre at få renset næsen ud, og for at få bedre applikation af det aktive stof i næsesprayen. |
Du kan skrive til klinikken på email: klinikken@schreyer.dk |