Hvordan fungerer det raske øre
Det ydre øre opfanger lyden og leder den ind i øregangen, og frem til trommehinden. Bag trommehinden er mellemøret med de tre øreknogler: hammeren, armbolten og stigbøjlen. Når lyden rammer trommehinden, sættes denne i svingninger. Denne bevægelse overføres vha. øreknoglerne i mellemøret til det indre øre. Det indre øre er et spiralformet rør, snegl, i denne findes høresanseceller og væske. Det er her lyden omdannes til elektriske impulser, der via hørenerven sendes op i hjernen hvor impulserne bliver tolket og forstået.
For at trommehinden skal kunne svinge frem og tilbage skal der være luft på begge sider, dvs i øregangen og i mellemøret. Mellemøret har forbindelse til næsesvælget via det eustakiske rør, og får under normale omstændigheder en lille luft mængde op ca. 600 x i døgnet. Det sker når man synker, taler, gaber og hoster og når man bevidst puster luft derop ved valsalvas manøvre.
Årsager til at der opstår væske bag trommehinden
Hos små børn fungerer det eustakiske rør ofte dårligt. Hos voksne vil der ved forkølelser og næseallergi komme påvirkning af slimhinden i næse og næsesvælg medførende hævelse. Dette sker også omkring det eustakiske rør medførende dårlig funktion og nedsat luft til mellemørene.
Hvis der ikke kommer jævnlig luft op i mellemørene, vil den luft der er der på et givent tidspunkt blive absorberet af mellemøreslimhinden, således at trommehinden begynder at bue mere og mere indad pga det undertryk, der opstår. Dette undertryk medfører, at der siver væske ud fra slimhinden i mellemøret og efterhånden fylder mellemøret op, indtil der er opstået ligevægt, og derved blokeres trommehindens bevægelser.
|
|
Der er nu udviklet et forkølet øre, væske i mellemøre, sekretorisk otit.
Den ovenfor beskrevne situation opstår også efter en akut mellemørebetændelse og kan vare i flere uger.
Store børnepolypper, sidder bagerst i næsen, kan også være årsag til væske i mellemørene, da polypvævet kan presse på og aflukke de eustakiske rør.
Hvordan kommer sygdommen til udtryk
Det vigtigste tegn på, at der er væske i mellemøret, er nedsat hørelse.
Forældrer opdager ofte dette, ved at barnet skruer op for radio og TV. Et andet tilbagevendende tegn er, at barnet får recidiverende ørepine ofte om natten. Små børn vågner ofte grædende, falder til ro igen når de kommer op. Nogle børn piller sig meget i ørene, de føler der er noget galt,
ligesom voksne der føler klapfornemmelse. Hos andre finder man det tilfældigt ved øreundersøgelse.
Tilstanden er mest almindelig hos børn i alderen 1-5 år. Hvis børn i denne alder har nedsat hørelse som følge af væske, kan det forsinke deres taleudvikling og medføre sprogvanskeligheder. Væske i mellemørene, vil umiddelbart påvirke hørelsen hos ca. 95%. På længere sigt kan der opstå hørenedsættelse sfa. de forandringer der opstår efter mange års væske i ørene, det er kronisk otit og benæder.
Hvad ser lægen
Når man ser ind i et øre, ser man ind på trommehinden, ved væske ses trommehinden suget ind, og de normale detaljer, man normalt
ser, er mere udtalte. Nogen gange ses trommehinden ravgul. Dette tyder på, at tilstanden har stået på længe. Ofte ses trommehinden kun rosafarvet, normalt lysegrå.
Hvis der kan udføres høretest vil den vise nedsat hørelse. Små børn kan oftest ikke samarbejde til dette, hvorfor man tager en
|
...fortsættes herunder.
trykmåling. Denne vil vise meget kraftigt undertryk, toppunkt af kurverne ligger langt til venstre, nogen gange helt flade kurver som udtryk for, at der er væske. Når der er væske, kan trommehinden ikke bevæge sig, og kurven vil blive flad.
Hvorledes behandles tilstanden?
Hvad enten den opståede væske i mellemøret skyldes en infektion, forkølelse eller mellemørebetændelse, kan det være
nødvendigt at behandle med næsedråber og/ eller antibiotika. Behandlingen tilsigter at slå de inficerende bakterier ihjel og få normaliseret tilstanden i mellemøret med luft bag trommehinden.
Lægen kan hjælpe på tilstanden, ved at blæse luft op i ørene med en ballon, men det kræver aktiv samarbejde fra barnets side, og børn kan oftest ikke medvirke til dette. Det er oftest nødvendigt at observere og kontrollere tilstanden i en periode, da tilstanden spontant kan bedres. Forældrene observerer hvordan barnet har det, og lægen kontrollerer ørene og mellemøretrykket.
Såfremt væsken ikke forsvinder er det nødvendigt at paracentere trommehinden og udsuge væsken og ofte ilægge et lille dræn der skal forhindre at tilstanden med væske kommer igen. Det lille dræn fungerer som en bypass af det eustakiske rør, så der kommer luft ind i mellemøret, trommehinden slapper af, og der dannes ikke væske. Selvom der er dræn i trommehinderne, kan der godt komme infektion. Ørene vil da flyde med sekret og materie i et stykke tid, men der vil ikke komme smerter og temperaturforhøjelse som følge af infektionen.
Når det besluttes at ilægge dræn i trommehinderne, aftales en tid til dette. Det vil ske i fuld bedøvelse. Derfor skal barnet være fastende i 6 timer før. Narkoselægen vil med en maske lade barnet indånde en narkosegas, der får barnet til at sove på 1 min. Så vil ørelægen kigge ind i ørene, gøre paracentese og
|
|
udsuge væske og isætte dræn. Narkoselægen fjerner masken fra barnet, og det vågner op. Når barnet er tilstrækkelig vågen lægges det til yderligere opvågning under observation af forældrene, og man kan forlade klinikken efter ca 30 – 45 min. når barnet er helt vågent med klare øjne. Paracentese og dræn isættelse sker i fuld bedøvelse, varer ca 15 min., bagefter kan barnet føle lidt ondt i ørene men normalt ikke. Barnet er helt klar og som før operationen efter et par timer.
Efter operationen.
Drænene sidder gennemsnitlig i 6 måneder og giver ikke anledning til noget ubehag. Der kan de følgende dage løbe lidt sekret ud af ørene, dette er normalt. For at forhindre at evt blod skal koagulere og stoppe drænene, tilrådes det at dryppe ørene med Cetraxal dråber i 4 dage. Barnet kan komme i dagpleje eller institution dagen efter.
Når der er dræn i trommehinden skal man være forsigtig med vand, sæbevand og svømmehals besøg. Normalt løber der ikke alm. vand ind i gennem et dræn (pga overfladespændingen), men sæbevand trænger lettere ind. I svømmehal skal man undgå dykning og herunder trykudligning. For at beskytte ørene kan man anvende ørepropper, ”juletræer”.
På længere sigt.
Hvis barnet ikke behandles, kan der opstå høreskader som følge af, at der udvikles dårlig trommehindefunktion, trommehinden bliver slap.
Der er risiko for hyppigere mellemøreinfektioner end normalt.
Hvis der er dræn i ørene mindskes disse ricisi.
Sålænge der er dræn bør barnet med mellemrum tilses af ørelæge.
|
|